KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Dansk Dekommissionering [DD] lægger vægt på god intern og ekstern kommunikation, baseret på åbenhed, dialog, professionalisme og troværdighed. Vurdering af kommunikationsbehovet indgår som element i alle vore aktiviteter.

DD ønsker at være åbne og imødekommende overfor omverdenen gennem kommunikation om arbejde, planer og opgavernes gennemførelse.

Målet er, at DD's arbejde er forståeligt og tilgængeligt for offentligheden. DD er en spe-cialiseret og videnstung virksomhed, og det er derfor vigtigt, at der informeres løbende om arbejdet med projekterne i et klart og ligefremt sprog, ligesom der lægges op til dialog med omverdenen. Den eksterne information vil hovedsageligt foregå via hjemmesi-den, men også via pressemeddelelser, åbent hus arrangementer, mv.

DD ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor inddragelse og dialog er en naturlig del af ar-bejdsmiljøet, og hvor vigtige beslutninger formidles videre. Den interne information skal gerne bidrage til medarbejdernes trivsel og skabe grobund for en fælles identitet.

December 2009


 

Udskriv