Forsøgsreaktor DR 2 er fuldt ud dekommissioneret.
Dekommissioneringen foregik mellem 2006 og 2008.
Som udgangspunkt udførte DD selv alle
dekommissioneringsarbejder, hvor der var tale om aktiverede og
kontaminerede emner. I særlige tilfælde, hvor DD ikke var i
besiddelse af de nødvendige ekspertiser eller udstyr, blev der
entreret med de nødvendige håndværksmæssige specialister.
Endemålet for dekommissioneringsprojektet var ikke en
frigivelse af bygningen, men en nedklassificering af denne med
henblik på ombygning til videre nuklear anvendelse.
I 2008 er der blevet ryddet op i hallen og kontrolmålinger er
blev afsluttet i løbet af sommeren 2008. I december 2008 blev
slutrapporten godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder og
samtidigt blev planerne for ombygning af hallen til
håndteringsfacilitet for radioaktivt affald godkendt.
Læs mere under "Afsluttede
projekter"