Reaktor DR 1

DR 1 var en af de planlagte 3 reaktorer, som skulle udgøre rygraden i Atomenergi-kommissionens (AEK) forsøgsanlæg på Risø

FORSØGSREAKTOR DR 1

DR 1 var den første reaktor på atomstation Risø og blev indviet i 1957 - 2 år før Risøs officielle indvielse. Reaktoren blev lukket ned i 2001 og er nu fuldt ud dekommissioneret.

DR1 en laveffektreaktor (max. 2 kW) med et ret beskedent indhold af radioaktivitet. Har de seneste år primært været anvendt til undervisningsformål.

Reaktoren var en såkaldt laveffekt reaktor (maksimalt 2 kW). Derfor var den indeholdte mængde radioaktivitet beskeden. Reaktoren blev indviet i 1957 - året før indvielsen af Forskningscenter Risø. Læs om 50-året for indvielsen af DR 1 i nyhedsarkivet. Reaktoren blev taget ud af drift i 2001.

Reaktorkernen var indeholdt i en kugleformet ståltank, og bestod af en van­dig opløsning af uranylsulfat med 20% beriget uran svarende til ca. 1 kg U-235. Ståltanken var omgivet af en cylindrisk grafitreflektor, der var 1,5 m i dia­meter og 1,2 m høj. Uden om reflektoren fandtes en betonaf­skærmning.

DR 1 er fuldt dekommissioneret. De nukleare tilsynsmyndigheder godkendte frigivelsesmålingerne af bygningerne i januar 2006, hvilket betyder, at bygningen og de omkringliggende arealer frit kan anvendes til andre formål (greenfield). herefter blev hallen leveret tilbage til Forskningscenter Risø, som nu kan benytte den til andre formål uden restriktioner.

Forskningscenter Risø eget laboratorium, SYSLAB, anvender nu bygningen til at eksperimentere med distribueret energiforsyning, det vil sige sammenkobling af flere mindre geografisk spredte og færre store, centrale produktionsenheder. Målet er at skabe ny viden om energisystemer med en høj andel af vedvarende energi.

Læs mere under "Afsluttede projekter"

Udskriv