Kvalitetstjek af siliciumkrystallerne.
Da siliciumproduktionen for alvor gik i gang på DR 3 i 1975 var
der i alt 5 bestrålingsfaciliteter, der var placeret i
grafitreflektoren. De var 3" (tommer) i diameter (~ 7,5 cmø).
I årene herefter skete en løbende udvikling i
siliciumproduktionen, så der også blev installeret to faciliteter
til 4" (~ 7,5 cmø) krystaller og senere også en til 5" (~ 12,5 cmø)
i forsøgsrør i det tunge vand. Alle faciliteterne var placeret i
lodrette forsøgshuller, og indsætning og udtagning af krystallerne
skete manuelt vha. en blyafskærmede flaske.
I 1990 udvidede Risø kapaciteten med først en vandret facilitet
og nogle år efter endnu en magen til. Disse to var også til
bestråling af 5" (~ 12,5 cmø) krystaller og var desuden
automatiske.
Risøs Isotoplaboratoriet stod for bestrålingen og modtog
færdigproducerede siliciumkrystaller [Si] fra kunderne i
størrelserne 3", 4" eller 5" i diameter. Krystallerne blev efterset
en for en, og hvis de var ubeskadigede anbragt i bestrålingsdåser
af aluminium. Hvis en dåse ikke var fyldt helt op af Si-krystaller,
blev der fyldt ud med grafitklodser for at centrere dem i dåsen for
at sikre en jævn bestråling. Dåserne blev herefter lukket med bund
og top og kørt over til bestråling i reaktoren.
Operatøren programmerer "siliciumkørslen" på den halvautomatisk
vandrette siliciumfacilitet. Bag operatøren står en transportvogn
til krystallerne. I baggrunden køres krystallerne ind i faciliteten
vha. transportvognen, der kan tippes op i vandret.
Bestrålingsforløbet for de lodrette faciliteter var, at
operatøren ved hjælp af en transportflaske anbragte en Si-dåse i
riggen og igangsatte bestrålingsforløbet på instrumenteringspanelet
ved at indstille det angivne tælletal. Når bestrålingen var færdig,
blev den af et vandtryk (bestrålingsriggen var vandfyldt) skudt op
til en køleposition uden for kernen, men stadig inden for
reaktorafskærmningen. Efter ½ time blev den med transportflasken
overført til lageret, hvor den skulle køle i 6 døgn. Det var
urenhederne i aluminiumsdåsen, som blev radioaktive og skulle
henfalde, ikke selve siliciumkrystallen.
Siliciumkrystallerne blev transporteret vha. blyklædt flaske
fra reaktor til lager for afkøling.
For de vandrette faciliteters vedkommende var der noget mindre
manuelt arbejde for operatørerne. Dåserne med Si-krystaller i blev
ladt ind i en lagertromle, og en diskette med bestrålingsdata
indlæst. Herefter kunne bestrålingsfaciliteten automatisk afvikle
en bestrålingsserie på 4 stk. Når en bestråling var afsluttet, blev
dåsen automatisk overført til lagertromlerne, som var indeholdt i
faciliteten. Efter 6 døgns køling kunne operatørerne så udtage
dåserne. 
Når bestrålingerne af Si-krystallerne var udført og havde kølet
i lagrene, blev de kørt tilbage til Isotoplaboratoriet. Her blev de
først pakket ud af dåserne og visuelt inspiceret. Derefter blev de
vasket med vand og sæbe for at afrense overfladekontaminering.
Inden krystallerne blev pakket ned og returneret til kunden, blev
strålingsniveauet på alle overflader målt med en monitor.
Strålingsniveauet på alle overflader måles, før
silicliumkrystallet returneres til kunden.
Tegningen viser en vandret siliciumfacilitet set foroven.
Reaktoren er til højre, og faciliteten er afskærmet med beton.
Krystallerne blev ladt ind i venstre side og ind i den inderste
række huller af den store tromle (lageret for ubestrålede dåser).
Herfra blev de først overført til den lille tromle og umiddelbart
efter videre til bestrålingsrøret. Efter endt bestråling blev dåsen
anbragt 2 døgn i den lille tromle (vandkølet lager for bestrålede
dåser) for at afkøle. Dåsen blev herefter overført automatisk til
den yderste række huller i den store tromle (tørt lager for
bestrålede dåser). Efter at have kølet 4 døgn dér, kunne operatøren
udtage den færdige dåse og returnere den til
Isotoplaboratoriet.
