De nye (vandrette) siliciumfaciliteter var halvautomatisk og
blev styret via pc.
Produktion af halvledere ved bestråling af siliciumkrystaller
til elektronik og energisektoren var en gigantisk om end uplanlagt
succes for Risø. Forsøgsreaktor DR 3 var særligt velegnet til
formålet, og Risø sad på 1/3 af verdensmarkedet helt op til
nedlukningen i år 2000.
Lige siden man opfandt transistoren, har man haft brug for at
producere halvledere til elektroniske komponenter. Halvledere blev
før i tiden skabt vha. en fysisk-kemisk teknik, hvor små mængder af
fosfor tilsættes et smeltet halvledende materiale, fx silicium,
hvorved nogle få siliciumatomer blev erstattet af fosforatomer, som
gør materialet halvledende.
Fra begyndelsen af 1970'erne blev en ny og bedre teknik udviklet,
hvor siliciumet i stedet blev bestrålet i en reaktor, hvorved
doteringen skete under mere kontrollerede forhold, og produktet
blev mere ensartet og dermed også mere stabilt.
Risø blev involveret i siliciumdotering, da den daværende leder
af Isotoplaboratoriet Kai Heydorn i 1974 modtog en forespørgsel fra
en af markedets store spillere, Topsil, om man var interesseret i
en forsøgsbestråling af silicium i forsøgsreaktor DR 2. Risø var
indledningsvis skeptisk, da erfaringerne sagde, at produktet blev
for radioaktivt til håndtering. Antagelsen blev dog gjort til
skamme, da forsøget lykkedes.
Det blev startskuddet til et samarbejde, som med tiden skulle
vise sig at være særdeles indbringende for DR 3, og som placerede
forsøgsreaktoren som en af de bedste producenter i verden af
bestrålet silicium.
At blive storleverandør af halvledere stod dog ikke i Risøs
strategi men skete nærmest på trods, drevet frem af bl.a. Kai
Heydorns entusiasme for projektet. Først 10 år senere, i
begyndelsen af 1980erne, blev det god tone at have indtægtsdækkende
virksomhed inden for offentlig forskning.
Den første kæp i hjulet på projektet var, da man i 1975 lukkede
den benyttede forsøgsreaktor DR 2. Det skete på et uheldigt
tidspunkt, da Isotoplaboratoriet netop havde indgået aftale med
Topsil om at bestråle silicium for dem på en større skala.
Da begge firmaer stod til at tabe deres professionelle
troværdighed, gav man ikke uden videre op. Topsil søgte fondsmidler
til projektet og fik dem efterfølgende.
Risøs ledelse, som i overensstemmelse med tidsånden var
utilbøjelig til at tækkes industrielle interesser, afviste Heydorns
krav om at opstille en siliciumfacilitet på forsøgsreaktor DR 3,
men Kai Heydorn satte sin karriere på spil for at gennemtrumfe
aftalen, og 1. november 1975 var man klar til produktion med en ny
siliciumfacilitet på DR 3.
De næste 10 år gik man fra en beskeden produktion til at udnytte
DR 3's enorme produktionskapacitet fuldt ud. Topsil blev med hjælp
fra Risø det første firma, der bragte neutrondoteret silicium på
verdensmarkedet, og i løbet af de næste 20 år fik
Isotoplaboratoriet en række store kunder. Man indgik fx i 1980 en
bindende aftale med storproducenten Wacker i Tyskland og med fem
store japanske firmaer. I 1987 var produktionen så stor, at
Isotoplaboratoriet lagde beslag på alle disponible lodrette
forsøgshuller. (huller hvorigennem siliciumkrystallen vha. en
indføringsmekanisme skubbes ind i området med høj neutronintensitet
nær reaktorkernen.) Læs også "Sådan
foregik siliciumproduktinen"
I 1990 fik man anledning til at udvide med opstillinger i de
vandrette forsøgshuller. En yderligere udvidelse kom i 1997-98.
Produktionen af halvledere nåede
sit højdepunkt i begyndelsen af 1990erne, hvor man i gennemsnit
bestrålede 25-30 tons silicium årligt. Den gennemsnitlige årlige
indkomst i årene 1991-97 var på 20 mio. kr. - en ren
overskudsforretning, som overskyggede alle Risøs andre indtægter
fra bl.a. radioaktive isotoper.
Den overraskende succes skyldes formentligt primært, at der var
få velegnede reaktorer i verdenen om buddet, og at Risøs leverede
både et produkt og en service i topklasse. Reaktoren var blandt
forskere fra hele verdenen berømt for sin driftsstabilitet, og
grundet den tidlige opstart var den tekniske knowhow også i
top.
Eventyret sluttede dog brat, da Risøs bestyrelse i år 2000
besluttede at lukke DR 3 permanent. Størstedelen af produktionen
blev derefter overtaget af DR 3's søsterreaktor HIFAR i Australien,
som også er en tungtvandsreaktor af DIDO-typen.
Læs mere om hvordan det særlige samarbejde
mellem Topsil og Risø resulterede i en industrisucces i rapporten
"Halvledermateriale i reaktorer - en
innovationshistorie", som denne artikel er baseret på. Her kan
du også læse om, hvordan silicium-krystallet produceres.